Hvad er blockchain-teknologi og hvordan fungerer det?

En blockchain fungerer som en slags database og er mest kendt for sin anvendelse som en central del af de fleste kryptovalutaer.

Folk taler ofte om “blockchain” som var det en enkelt enhed. Der findes imidlertid mange blockchains, og selvom nogle er mere populære end andre – for eksempel Ethereum- og Bitcoin-blockchains – kan der til enhver tid oprettes nye.

Når vi refererer til “blockchain”, mener vi normalt denne teknologi som helhed snarere end specifikke eksempler på blockchains.

I Danmark har vi endnu ikke implementeret blockchain-teknologien i den grad, mange kunne have forventet. Man anslår, at kun 6-7 procent af Danmarks største virksomheder har implementeret blockchain-teknologi i nogen grad. Der er fortsat en manglende regulering med hele blockchain-teknologien, og der er stadig et stort energiforbrug forbundet med teknologien. Det er nogle af de største årsager til, at blockchain-teknologien endnu ikke er så udbredt herhjemme.

Som navnet antyder, består blockchainen af en række “blokke”. Udtrykket “blok” henviser til en enhed af datalagring inden for blockchain-koden. Hver blok indeholder det unikke nummer på den forudgående blok, og det skaber en “kæde” af blokke.

Man kan betragte den første blok som den første linje i en database. Den kaldes genesis-blokken, og i sig selv er den bare en lille samling af data, ikke en kæde af datablokke. Men den indeholder et unikt numerisk tegn, for eksempel 0001. Hvis der tilføjes endnu en blok, vil den identificere sig som blok 0002 og indeholde information om, at den følger efter blok 0001. Det er sådan, en kæde dannes.

I Danmark benytter mange både VPN forbindelser men også blockchain-teknologi til at opnå øget online beskyttelse. Blockchains kan blandt andet benyttes til beskyttelse af vigtige dokumenter og oplysninger. Den ekstra høje sikkerhed, som blockchain kan tilbyde, gør den ideel til beskyttelse af virksomheders digitale aktiver, virksomhedsaftaler og dokumenter. Blockchain kan også benyttes til lagring af begivenhedsdata. Det kunne eksempelvis være historik over journaler eller transaktioner.

I modsætning til en normal database, der er gemt på en enkelt server, er en blockchain decentraliseret og distribueret på tværs af et peer-to-peer-netværk.

Hver node i netværket (som regel en enhed eller en server af en slags) har en kopi af blockchainen. Før en ny blok tilføjes, skal de fleste nodeoperatører på netværket kontrollere og validere den. Dette er med til at begrænse truslen om, at folk manipulerer med kædens integritet (for eksempel ved at tilføje en blok, der ikke linker til den korrekte foregående blok).

Bitcoins blockchain havde for eksempel angiveligt mere end 13.000 noder sidste år. Det er præcist det, folk hentyder til, når de beskriver kryptovalutaer og deres blockchains som decentraliserede.

Takket være dette system og den måde, hvorpå blokkene er kodet, er det meget svært at fjerne information fra kæden, når den først er blevet tilføjet.

Der er en række fordele ved blockchain-teknologi, som man allerede har taget i brug her i Danmark. Danske Bank benytter blandt andet blockchain til at styre visse interne processer i koncernen. Teknologien er her med til at optimere driftshåndteringen. Brug af blockchain i dansk erhverv og industri er altså et faktum, omend det stadig er på et forholdsvis spædt stadie. Det kan dog implementeres flere steder på baggrund af andre fordele, som vi skal kigge på her.

Dataintegritet

På grund af peer-to-peer-netværkssystemet er det svært for folk at manipulere med de data, der er gemt på blockchain. Når først et stykke information er indlejret i kæden, kan du være relativt sikker på integriteten og nøjagtigheden af disse data, selv hvis du gennemgår dem flere år efter, at de blev tilføjet.

Større transparens

De fleste blockchains er meget gennemsigtige, så udenforstående kan se de data, der er gemt i kæden. Det er især vigtigt for kryptovalutaer. Det er meget lettere at spore pengestrømmen gennem blockchain-wallets end at følge den gennem private bankkonti. Denne transparens kan gøre det lettere at identificere og spore svindel og cyberkriminelle aktører.

Decentraliseret kontrol

Blockchain-teknologien er bygget på idéen om decentralisering. Den er ikke afhængig af store organisationer som banker eller kreditkortselskaber til at håndtere dine data og penge. Peer-to-peer-hovedbogssystemet sikrer, at ingen enkeltpersoner eller enhed kan få for meget kontrol over en blockchain.

Udover en lang række fordele er der også visse ulemper forbundet med blockchain-teknologien. Vi tager her et kig på de væsentligste.

Mangel på regulering

Eftersom blockchain-teknologien er mindre reguleret, er det meget sværere at få dækket tab af data, som er gemt og eventuelt stjålet på en blockchain. Hvis du har valuta i en blockchain-wallet, og det lykkes nogen at få adgang til din wallet, er der ingen bank eller central myndighed, der kan hjælpe dig med at få pengene tilbage. Det er en væsentlig årsag til, at en stor del af befolkningen har svært ved at stole på kryptovaluta og den teknologi, den er bygget på.

For meget transparens

Transparensen ved blockchain-teknologien kan også have en bagside. Fordi de fleste data på en blockchain er tilgængelige for de fleste mennesker, er det ikke et godt sted at opbevare følsomme oplysninger. Hashing skjuler det faktum, at du er ejeren af dataene, men selve dataene er stadig synlige for nysgerrige øjne. Af netop den grund bør man være varsom og skeptisk ved forslag om at bruge blockchain til offentlige registre eller medicinske oplysninger.

Som vi allerede har været inde på, bruges blockchain-teknologi i Danmark af virksomheder til at håndtere styringsprocesser eller opbevare vigtige dokumenter og aftaler. Men derudover er det især i kryptovaluta-regi og i forbindelse med NFT at blockchain-teknologien benyttes.

Kryptovaluta

Kryptovalutaer som Bitcoin, Ethereum og Dogecoin bruger blockchain til at registrere transaktioner. Hver gang disse digitale mønter skifter hænder, registreres interaktionen i en blok på en blockchain.

Hvis du finder en persons krypto-wallet, som er gemt på blockchainen, vil du med andre ord kunne se historikken over deres kryptotransaktioner. Du kan måske ikke aflæse, hvem der ejer wallet’en, men du kan stadig se deres aktivitet, fordi blockchain er meget transparent. Når folk taler om kryptovaluta, der ikke kan spores, henviser de som regel til det faktum, at ejeren af wallet’en ofte ikke kan spores, snarere end selve transaktionerne.

Mens transaktionerne er offentligt tilgængelige, er oplysninger om, hvem der foretager transaktionerne, dog private takket være en kryptografisk proces kaldet hashing.

I Danmark er kryptovaluta ikke offentligt accepteret som en officiel betalingsmetode, og kryptovaluta fungerer derfor mest af alt som et investeringsobjekt for privatpersoner.

NFT’er – Er NFT’er populære i Danmark?

NFT er blevet voldsomt populært i de seneste par år, især indenfor kunstverden. Men hvad er NFT, og hvordan fungerer det? NFT står for “non-fungible token”, og disse “tokens” er i bund og grund blot positioner på en blockchain. De er ofte forbundet med digitale kunstværker eller andre ikke-fysiske medier.

Hver token repræsenterer en unik blok på en blockchain. Folk har købt og solgt disse tokens på samme måde, som man har handlet aktier. For at et værk kan blive en NFT, skal den pågældende ejer eller skaber af værket linke det til en position på en blockchain. Når det er gjort, kan skaberen sælge ejerskabet af den position samt det tilknyttede medie til en interesseret køber.

Køberen kan videresælge det for at forsøge at tjene penge, og på blot få år har milliarder af kroner på verdensplan skiftet hænder på denne måde.

Herhjemme har kunstneren Kristian von Hornsleth haft succes med NFT-kunst. Han har indtil videre solgt over 900 NFT-kunstværker til en samlet værdi af godt 2 millioner kroner.

NFT’er kan købes mange forskellige steder, og handles sågar også på forskellige blockchain-baserede Metaverse platforme.

Men før du springer hovedkulds ud i køb af NFT-kunstværk, er det vigtigt at skrive sig bag øret, at mange købere også har lidt rigtigt store tab på deres investeringer.

Interne blockchains i virksomheder

Nogle virksomheder er åbne over for at bruge blockchain-teknologi til intern bogføring, forudsat at alle noder i netværket er under deres kontrol. Det er en god måde at omgå nogle af problemerne med gennemsigtighed på, samtidig med at man bevarer fordelene ved dataintegritet og præcision.

Med systemer som permissioned og consortium blockchains kan flere virksomheder eller offentlige instanser vedligeholde et netværk med en enkelt node. Det gør det muligt at logge oplysninger og dele dem på en blockchain, uden at de er offentligt tilgængelige.

Der findes ikke blot ét, men flere forskellige typer af blockchain-netværk, som vi skal se på her.

Offentlige blockchain-netværk

Denne type blockchain er tilgængelige for alle. Kryptovalutaer kører på disse kæder, som yder mindst muligt privatliv med hensyn til transaktions- og aktivitetslogfiler.

Private blockchain-netværk

En privat blockchain er ideel for en virksomhed eller organisation, der ønsker at bruge teknologien uden den ekstreme decentralisering, som en offentlig blockchain har. Disse blockchains kan vedligeholdes på tværs af flere enheder på en arbejdsplads i stedet for at være spredt over noder over hele verden. Cybersikkerhed er vigtigt, og denne tilgang til blockchain kan give mulighed for et større niveau af sikkerhed og privatliv.

Permissioned blockchain-netværk

Permissioned blockchains er også en god mulighed for virksomheder. De kræver adgang enten gennem en central administrator eller ved brug af automatiserede verificeringsprocesser. En privat blockchain kan også være en permissioned blockchain og omvendt.

Konsortium blockchains

Konsortium-blockchains er ligesom private og permissioned blockchains, men de er blot delt på tværs af flere organisationer. For eksempel kan flere virksomheder eller offentlige instanser være ansvarlige for at vedligeholde noder på et blockchain-netværk. Det kan stadig holdes relativt privat, men medlemmer af alle involverede organisationer kan få adgang til de data, det gemmer på.

Der er ingen tvivl om, at blockchain-teknologi har en fremtid i verden og i Danmark. Men herhjemme er der stadig visse forhindringer, der står i vejen for en komplet implementering af teknologien. Den benyttes allerede af visse firmaer som for eksempel Danske Bank og af kunstnere som Kristian von Hornsleth, men brugen af blockchain-teknologi er stadig mere undtagelsen end reglen.

Blockchain-teknologi har en masse fantastiske fordele, men det paradoksale er, at disse fordele på samme tid også rummer teknologiens ulemper. Styrken ved teknologien er, at den eksempelvis faciliterer transparens, men i visse tilfælde lidt for meget transparens. På samme måde er det decentrale aspekt beundringsværdigt, men også samtidig en tand for ureguleret for et samfund som det danske. Blockchain-teknologien har en fremtid i Danmark, men måske i en anden og mere tilpasset form end den fremstår i dag.