Farerne ved Dark Web
The dark web, på dansk også kaldet det mørke net eller det mørke internet, er en samlet betegnelse for steder eller sites på internettet, som ikke er kortlagt via de almindelige gængse browsere som Safari, Firefox og Google Chrome.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Hvad er the dark web?
Dark web er en del af internettet, som ikke er indekseret af søgemaskiner. Det består af internetsider, som skjuler deres IP-adresser fra resten af internettet.
Den bedste måde at illustrere the dark web er ved at forestille sig et hus. Hvis det almindeligt tilgængelige internet udgør alle husets beboelige etager lige fra indgang, køkken, stue, værelser og badeværelser, så kan dark web eller darknet, som det også kaldes, bedst beskrives som det loftsrum eller den kælder, du aldrig vidste eksisterede. I den forbindelse er husets kendte beboelige opholdsrum kortlagt af de almindelige browsere som Google Chrome, Firefox etc., mens det ukendte rum i kælderen eller på loftet kortlægges af de mindre konventionelle browsere.
Nøglen til kældernedgangen eller loftslemmen fås via Tor-browseren. Det er den, der skaber adgangen, og den, hvormed du navigerer i det mørke lofts- og kælderrum.
Dark web browser
Den mest populære dark web-browser hedder Tor. Tor er en forkortelse for “The Onion Router” og blev oprindeligt skabt af det amerikanske militær til brug for videresendelse og deling af forskellige hemmelige dokumenter på militære operationer og opgaver.
Selve navnet onion (‘løg’ på dansk) hentyder til de mange krypteringslag, som trafikken på Tor-netværket går igennem, før det når frem til dets destination. Der krypteres i adskillige lag, og det minder på den måde om lagene på et løg, som er omslynget dets kerne adskillige gange. Krypteringen gør dog, at browseren på darknet vil fungere langsommere og mere sløvt end en browser på det almindelige internet.
Dark web søgemaskine
Det kan være en udfordring at navigere på dark web, eftersom intet er indekseret som på det traditionelle internet. Du kan ikke søge dig vej til information på dark web via eksempelvis Google eller Bing. Her skal der i stedet bruges en dark web-søgemaskine.
Disse er designet til at kunne bruges via Tor til at finde hjemmesider på noget nær samme måde som en almindelig søgemaskine. Du skal dog ikke forvente at få samme brugervenlige søgeoplysninger, når du søger. Du får ofte et begrænset antal hits på dine søgninger på dark web. Og det er svært at sige, om man overhovedet kan stole på de sider og hjemmesider, der dukker op.
Dark web hjemmesider
Hjemmesider betragtes som værende en del af dark web, hvis de ikke kan tilgås via en almindelig browser og ikke dukker op på almindelige søgemaskiner.
Folk har den opfattelse, at samtlige hjemmesider på dark web er farlige, men det er nu ikke nødvendigvis helt sandt. En del af dark web indeholder lyssky virksomhed eller potentielle farer, men enhver hjemmeside som ikke kan nås via normale browsere vil teknisk set betragtes som værende en del af dark web. Og det er ikke samtlige af disse sider, som har kriminelle hensigter eller illegalt indhold.
Deep web vs. dark web – hvad er forskellen?
Folk, der kun har sporadisk kendskab til dark web og alt, hvad det indebærer, vil oftest fejlagtigt bruge termer som dark web og deep web i flæng. Men selvom dark web og deep web kan minde om hinanden, så er det langt fra to identiske ting.
Begrebet deep web dækker over alt online indhold, som ikke er indekseret af nogen konventionelle søgemaskiner som eksempelvis Google. Søger du efter deep web-indhold via Google, vil du ikke få nogen resultater overhovedet. Oftest er deep web-indhold ganske uinteressant og består hovedsageligt af data, som er enten kodeordsbeskyttet eller gemt væk bag paywalls.
Dark web er en slags underafdeling af deep web og er indekseret af browsere, som eksempelvis den førnævnte onion browser. Hvor deep web-indhold hovedsageligt er data, vil dark web-indhold omfatte meget andet og mere tilgængeligt indhold.
En oversigtsforklaring på forskellen mellem deep web, dark web og det traditionelle internet illustreres i den følgende tabel:
TRADITIONELLE INTERNET | DEEP WEB | DARK WEB | |
---|---|---|---|
TILGÆNGELIGHED | Fri adgang | Kræver login og hjemmesider med præcis URL | Kræver en speciel browser og hjemmesider med præcis URL |
BROWSERVENLIGHED | Kan besøges med browser | Kan besøges med alle browsere | Kan kun besøges med en særlig browser |
SØGEMASKINEVENLIGHED | Kan findes på en søgemaskine (f. eks Google eller Yahoo) | Kan normalt ikke findes på en søgemaskine | Kan ikke findes på nogen søgemaskiner overhovedet |
EKSEMPLER | Google, Facebook, Amazon etc. | Fortrolige databaser og medarbejdersider for større korporationer, universiteter og organisationer | Sorte markeder og mailtjenester som udelukkende styres af Tor |
Hvad bruges det mørke internet til?
Det giver næsten sig selv, hvad formålet er med the dark web. Hvis vi holder fast i metaforen med lofts- og kælderrummene, så er der tale om forholdsvis lettere utilgængelige, mørke steder, som ikke ses og benyttes til hverdag. Steder, hvor man derfor normalt ville skjule ting, som andre ikke nødvendigvis skal se eller høre om, eller steder man kan trække sig hen til, hvis man vil være udenfor det normale livs radar for en stund.
Således fungerer the dark web også. Ligesom lofts- og kælderrum er rum blandt andre rum, så er det mørke net et internet i internettet. Afsidesliggende, ukendte rum, virtuelle såvel som fysiske, giver selvfølgelig anledning til lyssky virksomhed. Et sted, hvor især personer med kriminelle hensigter kan have et frirum.
Således benyttes dark web også af forskellige cyberkriminelle, såvel som andre kriminelle, der benytter det mørke net som et fristed eller en platform, hvorfra man arbejder under myndighedernes radar.
Men ligesom kriminelle kan finde et frirum på dark web, så kan ganske almindelige borgere ligeledes få glæden af at besøge websites og se oplysninger på dark web i fred for myndigheder og andre instanser. I en verden hvor især online trafik og kommunikation er genstand for enorm sporing og bevågenhed, så kan dark web næsten fremstå som en befrielse set ud fra et fundamentalt demokratisk perspektiv.
Her følger en lille liste over de diametralt modsatte ting, du vil kunne finde på dark web:
- Hjemmesider med videnskabelige artikler og magasiner, som kan læses af enhver
- Politisk uafhængige nyheder og nyhedsplatforme
- Fora, der tillader alle tænkelige emner lige fra ufoer til voldsomme oplevelser
- Online biblioteker
Og den mere lyssky indholdsside:
- Fora, der deler oplysninger som er ulovlige
- Sider, der sælger stoffer og andre ulovlige materialer
- Våbensalg
- Salg af stjålne kreditkort og bankoplysninger
- Anskaffelse af ulovlige tjenester
Hvor farligt er dark web?
Selvom det ikke er en kriminel handling at navigere på dark web, så kan det alligevel afføde uheldige episoder eller ligefrem være farligt. Dark web indeholder mange forskellige websites, og er et hjemsted for både lyssky virksomheder og kriminel aktivitet.
Dark web kan derfor være en faldgrube med mange forskellige bagsider, som kan være decideret skadelige at støde på. Vi kigger på et par af de væsentligste elementer her:
Beskyt dig ordenligt. Kryptér din trafik på nettet og sikr dit privatliv.
Få NordVPNOndsindet software
Dark web kan indeholde hjemmesider, som er inficeret med virus og anden malware, og som i sidste ende kan ødelægge dit system. Man bør derfor aldrig downloade eller åbne filer, som man ikke har 100% tillid til på dark web. Farerne kan blandt andet bestå af følgende:
- Ransomware: Ransomware kan meget vel være en af farerne på visse inficerede hjemmesider. Her kan du miste kontrollen over din enhed og ende i en afpresning, hvor den cyberkriminelle kræver penge for at frigive din enhed igen.
- Botnets: Du kan også støde på Botnets, som er netværk, der består af inficerede enheder og som kan bruges til at lancere DDoS-angreb. Der er faktisk mange hackere på dark web, som tilbyder Botnets som en ydelse med lister og priser.
- Scams: Dark web er ikke under nogen form for kontrol, så det kan være svært at identificere en hjemmesides autenticitet og intentioner. Derfor er der en stor risiko for, at man ender med at blive offer for et scam. Det kan være via falsk hjemmeside, hvor en hacker giver sig ud for at være en hjemmeside, du har tillid til og derfor ender med at downloade malware-inficerede filer og lignende fra.
Upassende og stødende indhold
Når man begiver sig ud på the dark web, kan man uden at vide det komme til at besøge en hjemmeside, der er i strid med loven. På samme måde kan man, uden at ville det, komme til at se indhold, som indeholder forstyrrende eller deciderede voldelige og kriminelle handlinger. De forskellige faldgruber kunne her være:
- Hackergrupper og tjenester: Hackere og andre cyberkriminelle kommunikerer på dark web ved hjælp af online fora og online beskedtjenester. Her kan de tilbyde deres tjenester og udpege forskellige hacking-mål med henblik på økonomisk fortjeneste, ofte i form af kryptovaluta.
- Illegal pornografi: En af de største årsager til, at dark web har så blakket et ry, er på grund af indhold med illegal porno, som gemmes og deles på dark web, da myndighederne her har svært ved at komme det til livs.
- Terrorisme: Terrorgrupper og terrorceller bruger ofte dark web til at organisere sig på. De er afhængige af, at deres virksomhed forbliver hemmelig, så det traditionelle internet er ofte for risikabelt at benytte for dem.
Andre farer ved dark web
- Stjålet data: Der kan foregå illegal handel af data og personfølsomme oplysninger, som hackere har stjålet via datalækager og cyberangreb.
- Illegal narkohandel: Dark web er også ofte hjemsted for handel med illegale euforiserende stoffer grundet den manglende kontrol og overvågning.
- Illegale fildelinger: Der kan også foregå mindre, men stadig illegale forseelser i form af deling af software, film og andre filer, som er forbudt at dele på det traditionelle internet.
Det er med andre ord på eget ansvar, at man begiver sig ud på dark web. Dark web skjuler brugere og hjemmeside-ejere, således at man aldrig rigtigt kan være sikker på, om man er havnet et godt sted.
Skulle du havne et ondsindet sted og komme i problemer, så er der ofte meget lidt officiel hjælp at hente. På den anden side kan dark web også tilbyde et sikkert sted for journalister og whistleblowers, som har brug for dække og beskyttelse mod totalitære styrer, som måske netop overvåger al aktivitet på det traditionelle internet. Det hele afhænger af, hvor godt du er inde i tingene. Vi anbefaler derfor, at man generelt holder sig fra dark web.
Adgang til dark web
Hvis man overhovedet skal på dark web, så foregår det ikke via en almindelig browser á la Firefox. Du logger heller ikke på via dit normale netværk, og du søger ikke via en almindelige søgemaskine som eksempelvis Google. Fremgangsmåden er dog stadig den samme, men alle elementer i processen er erstattet med noget, der er kompatibelt med kravene på dark web.
Det er ikke anbefalelsesværdigt at surfe rundt på det mørke internet, medmindre man absolut skal af en eller anden årsag. Skulle dette være tilfældet, så kan man få adgang til dark web via tre hovedelementer: Tor-netværket, onion-browseren og DuckDuckGo-søgemaskinen.
Alle Tor-netværkets hjemmesider på dark web er onion-hjemmesider, og DuckDuckGo er en af de eneste søgemaskiner, som netop indekserer disse onion-hjemmesider. Det vil sige, at du via DuckDuckGo kan foretage en googlelignende søgning på termer, du leder efter på dark web. Hvis hjemmesiden ikke er indekseret, vil du ganske enkelt ikke kunne finde den via en DuckDuckGo-søgning. Du vil skulle kende hjemmesidens eksakte adresse for at kunne finde den.
Hvordan ved jeg, om mine oplysninger figurerer på dark web
I forbindelse med datalækage eller cyberangreb på officielle hjemmesider kan mange af dine personlige oplysninger blive blottet. Her er blandt andet dark web et redskab til at udnytte dine oplysninger. En dark web undersøgelse har påvist, at der er store lyssky markeder på dark web, hvor ofre for datalækager oplever, at deres personlige oplysninger bliver handlet. Du kan dog selv tjekke, om du florerer med oplysninger på dark web ved eksempelvis at benytte NordVPN’s dark web monitor funktion. Denne funktion kan scanne fora og hjemmesider på dark web for at se om dine oplysninger er til stede.
Brug NordVPN-appen til at sikre din aktivitet på nettet. Den tilføjer et ekstra lag af sikkerhed og beskyttelse af din identitet ved at kryptere din datatrafik.
Få NordVPNKan man blive sporet på dark web?
Hverken lokation eller identitet på brugeren på dark web kan spores. Tor-browseren, som man bruger til at navigere på dark web, benytter sig af en flerlaget kryptering, som gør det umuligt at optrevle information om den pågældende bruger. Dark web-brugerens anonymitet sikres og beskyttes, ved at den krypterede Darknet-trafik sendes igennem adskillige forskellige servere.
Du behøver ikke dark web for at kunne surfe privat
Almindelige internetbrugere uden kriminelle hensigter benytter oftest dark web, fordi de ønsker at surfe privat og under en form for beskyttelse. Disse personer mener ikke, at det ordinære internet vil kunne bibringe dem den samme private og sikre surfen.
Men en VPN-forbindelse vil faktisk til enhver tid kunne skabe øget privatliv og sikkerhed for internetbrugerne, selv på det mere overvågede og oplyste almindelige internet ved at skjule din IP-adresse og kryptere din data. VPN’en tilbyder også en ekstra Threat Protection Pro funktion, der kan advare brugerne om eventuelle malware-inficerede hjemmesider, før de klikker sig igennem til dem. Denne funktion kan også scanne filer for ondsindet virus eller malware, før disse downloades på brugerens enhed, og du kan tillige foretage fjernelse af malware med Threat Protection Pro.
Brug NordVPN til at skjule din IP-adresse og trafik på nettet.
Få NordVPNDer findes flere forskellige måder at sikre sig på online, og VPN-løsningen er blot et blandt mange tiltag, man selv kan foretage for at skabe mere online sikkerhed og privatliv. Du kan downloade en VPN her eller udnytte den nuværende NordVPN-rabatkode for tilbud på din første VPN-forbindelse i dag. Derudover byder markedet også på en lang række forskellige internetbrowsere, som kan byde ind med øget sikkerhed og beskyttelse af dit online privatliv. En 100% sikker browser findes ikke, men der er stadig en del, som kan yde sublim beskyttelse.
Er det forbudt at være på the dark web?
Det er ikke forbudt at være på dark web eller søge på DuckDuckGo og besøge onion-indekserede hjemmesider. Du behøver heller ikke nogen Tor VPN-lignende forbindelse, da netværket i sig selv er krypteret. Der findes ikke noget dark web på dansk, så man søger på samme måde som enhver anden bruger overalt i verden. Men selvom det ikke er en kriminel handling at surfe rundt på dark web, så er det stadig ikke anbefalelsesværdigt at benytte det.
Eftersom dark web også er hjemsted for storstilede lyssky og cyberkriminelle netværk, så vil det måske kunne vække mistanke, hvis man benytter sig af netværket. Og man kan måske helt ubevidst komme til at rode rundt i sider og indhold, man vil fortryde.